Hjemme praksis.

Hjemme praksis.

At skabe sig en hjemme praksis kan være lidt udfordrende for mange. Det er lidt ligesom, at integrere  så mange andre vaner, det tager ofte tid inden den nye vane, blot er en vane og noget man bare gør.

Nogle af de udfordringer jeg selv er støt på har været:
- Overhovedet at huske yogastillingerne.
- Hvad skulle min praksis indeholde.
- Hvordan får jeg min praksis lavet uden at lave overspringshandlinger osv.

Dengang jeg ville integrere en hjemmepraksis havde jeg igennem år gået på forskellige former for yoga, så stillingerne skulle egentlig ikke være svære at huske, men det var bare noget andet nu hvor jeg ikke blev guidet af en instruktør. Hvordan skulle jeg gribe det an? hvordan skulle jeg sammensætte osv.

Det jeg gjorde var at spørge mig selv:

- Hvad skal yogaen/praksis give mig?
og herudfra begyndte jeg at plukke i de yoga typer og stillinger der kunne bidrage til det.

- En anden ting var så at huske
Jeg skærpede mit fokus på mine klasser sådan at jeg bedre huskede når jeg kom hjem og skrev ned. Deltog i flere workshops og i det hele taget udvidede min aktivitet omkring yoga. Jeg læste også i forskellig bøger om yoga.
Havde de yogakort som jeg selv har lavet i samarbejde med ORIGINALLINES eksisteret havde jeg købt dem til hjælp.:)

- Hvor kunne jeg lave yoga?
Hvis jeg skulle lykkedes med nemt at holde fast i min praksis var det også vigtigt for mig at jeg havde et let og tilgængelig sted jeg kunne lave yoga. Derfor udvalgte jeg et sted som var min 'yogaplads' og gjorde det hyggeligt med nogle yndlingsting. Jeg lavede også et alter med ting der kunne minde mig om min praksis. Det betød noget for mig at stedet rummede påmindelse og god energi.

- Hvordan kunne jeg undgå at overspringe?

Jeg tænker at det er individuelt hvad der virker for én, men det er min erfaring at det både for mig selv og mange andre er rigtig vigtig at:
- sætte struktur på sin praksis. Simpelthen at sætte tid af i kalenderen til din praksis og gøre den VIGTIG.
- At sætte realistiske mål. Jeg startede i det små og har øget hen ad vejen fordi jeg havde lyst og tid til det. Jeg har også øvet mig i at det hver dag er forskelligt hvad jeg laver og hvor lang tid jeg bruger. Det er ok.

- At have disciplin ( selv om ordet ikke helt klinger i mig:)) Hver gang tankerne om liiiige at kunne gøre det senere end der står i kalenderen, måtte jeg holde fast ved min beslutning.

- At bruge en notes bog efter din praksis til at skrive alle de gode ting ned du oplever ved din praksis. Det kan  være med til at minde dig om hvor godt din praksis gør dig...til de dage hvor det er svært at komme på måtten.


Hvad laver jeg i min praksis idag?

Min praksis er sammensat af flere forskellige ting. Nogle ting gør jeg hver dag og andre ting ind imellem:
- Meditation
- Yoga styrkende og stræk.
- Åndedrætsøvelser.
- Bruger mantra og chanter.
- Yoga Nidra.
- Mudra.

Jeg bruger røgelse,  æteriske olier og nogle gange lyd.

Jeg har fundet mig et tidspunkt på dagen som passer godt for mig at lave yoga. Der hvor min energi er bedst. Nogle gange laver jeg yoga flere gange om dagen andre gange bare 10 min. Det handler om at sammensætte din praksis på en måde så du ikke kan undvære den.

Jeg håber dette kan være inspiration til dig så du kan sammensætte en god hjemme praksis for dig.
Jeg tilbyder desuden 1:1 sessioner hvor det er muligt at få personlig vejledning og lavet et program skræddersyet til dig hvis du har brug for det.

Rigtig god fornøjelse.

Namasté
Bethina